NZ dag 19 – 18. januar

Vi kører i dag mod Hot Water Beach.

Turen er ikke særlig lang og byder nye flotte landskaber.

Her er et billede på den skovdrift der foregår på mange bjergskråningerne hernede.

Udsigt fra et tilfældigt rast undervejs.

Allerede omkring frokosttid er vi fremme ved dagens mål – Hot Water Beach Holiday Park. Det første der møder os ved indkørslen til pladsen, er noget rigtig frodigt bambus.

OG SÅ skal der bare dases ved stranden.

At naturen hernede viser magt, kan ses på skiltene langs vejen.

Efter aftensmad går vi ned på stranden. Nu skal vi have prøvet om navnet på stranden svarer til virkeligheden. Når det er ebbe er der 2 små områder hvor sandet bliver varmet op til ca. 60 grader. Så graver man et bassin og nyder det varme vand. En mærkelig oplevelse.
Man skal passe på hvor man træder. Nogle steder er sandet så varmt at det brænder. Når man ligger i vandet er det varmt det ene øjeblik og for varmt det næste. Det er sjovt at se hvordan folk hopper rundt når de brænder fødderne – knap så sjovt når det er os selv.

Midt i det hele var der så varmt at man ikke kunne stå der. Drengene gav sig til at koge æg der. Nok lidt langvarigt med “kun” 60 grader, men det siger lidt om oplevelsen.

 

Udgivet i Uncategorized | Kommentarer slået fra

NZ dag 18 – 17. januar

I går kørte vi tilbage til Taupo i håbet om at kunne få flyveturen i dag – men nix!

Vi kørte så nord mod Coromondel halvøen. Vi havde fået nogle tips der skulle efterprøves.

Første stop var Waihi. Hvor vi først lige var omkring strandpromenaden og derefter tog ind på byens guldmine museum.
Det har været en barsk tilværelse at være minearbejder, selv om minen her blev betegnet som sikker – kun få arbejdere mistede livet pga arbejdsulykker.
De havde fremstillet en model af hele det underjordiske minesystem.
De går dybt ned med udstrakte minegang for hvert niveau.

Model af minegange

 

Model af en stenknuser

Der er lidt Indiana Jones over vognene.

Selve museet er indrettet i en tidligere teknisk skole. Fremsynede borgere i Waihi havde bygget skolen, der blev åbnet i 1913 og nedlagt igen i 1959.

På vejen igen, så vi en flok køer der stod i kø for blive malket. Her er ikke nogen staldbygninger overhovedet. Man har et skur ude på marken med malkemaskiner og mælketank – that’s it.

Vi er tilbage i et område med rigtig flotte landskaber. Her ud mod Stillehavet.

Igen finder vi disse kæmpetræer.

Julepynten er ikke kommet ned alle steder endnu. Dyrk lige denne julemand…..

Vi fik plads på en lille campingplads langt ud på landet. Faktisk så langt ude at vi var sikre på at være kørt forkert, men så kom den.
Opoutere Coastal Camping

Dagen sluttede med et glas champagne i klitterne ned til Stillehavet. Solen var lige gået ned. Eneste lyd var bølgernes brusen. Helt ubeskriveligt.

 

Udgivet i Uncategorized | Kommentarer slået fra

NZ dag 17 – 16. januar

I dag havde vi booket tid til en flyvetur over vulkanerne, men pga af dårligt vejr på bjergene blev det udsat til kl. 13.

Så kørte vi ud for at se Huka Falls.
Her bliver Waikato floden (NZ’s længste) presset gennem en 15 meter bred og 10 meter dyb kløft. Ca. 200.000 liter vand pr. sek. eller nok til at fylde 5 olympiske svømmebassiner pr minut (et andet sted skriver de at det er 40 kubikmter pr. sek.!?).
Uanset er der virkelig pres på her. Vandet bliver pisket til skum i den smalle kløft.

Kl. 12.30 blev flyveturen helt aflyst. Næste punkt på vores dagorden blev så et besøg i Wai-O-Tapu Thermal Area. Et termisk aktivt område med masser af boblende syrebade og mudder.
Vær glad for at lugt endnu ikke kan transporteres via internettet – her duftede :-) det af en blanding af rådne æg, skidtfisk og sure tæer.
Det første vi så var en række store huller i jorden, meget store og dybe huller. Jorden var ganske enkelt kollapset. Nogle af hullerne var op til 700 år gamle. Det sidste hul opstod i 1968. I bunden af hullerne bobler kogende syre.

Så var der syresøerne i deres forskellige farver. Den største sø kaldes Champagne søen. Den er 65 meter i diameter, 62 meter dyb og 74 grader varm.

Champagne søen – skjult i damp

Til sidste så vi det kogende mudder

Til slut, en arbejdende redaktür, et par skytsengle og et godnatbillede.

 

 

Udgivet i Uncategorized | Kommentarer slået fra

NZ dag 16 – 15. januar

I dag skulle vi på en halvdags bush vandring. Vejret var miserabelt, regn og tåge. Vi tog afsted til opsamlingsstedet alligevel og jep vi skulle på vandring.

Vores udstyr blev tjekket og godkendt, plus vi fik udleveret hue og handsker. Vi var de eneste to der skulle på halvdags turen, resten skulle hele vejen over bjerget (19 km).
Det var så barsk på toppen idag, så vi kom alle tilbage i samlet flok. Det var ikke muligt at komme over. Mange af dem der kom ned, så slidte ud. Mange havde det forkerte tøj på – sommertøj i 10 graders kulde og regn……….
Vi havde 4 lag tøj på – dygtiiig.

Vores guide hed Kathlyn og indfødt NZ’er. Da nu udsigten manglede, fik vi en snak om de nære ting. Det var lidt spændende at høre hvordan englænderne og skotterne har påvirket naturen hernede. Det er faktisk temmelig meget og ikke af det gode.

Turen gik op gennem gamle lavastrømme og en slugt formet af en gletcher.
En meget krævende tur, specielt for Marie’s ben – hun er sgu sej min lille kone!!

Her ses slutningen på en lavastrøm og slugten formet af gletcheren.

Vel tilbage igen stod frokosten på Fish’n Chips. Rent guf.

Herefter satte vi næsen mod Taupo. Billedet er taget ud over Lake Taupo

Vi fik plads på Taupo DeBretts Spa Resort. Som navnet siger så lå vi ret hurtigt i de varme spabade. De er op til 40 grader varme – skønt.
Der er nu blå himmel. Det klarede op på vejen herover.

Vi har fået en hel række af tips til de kommende dage af vore nabo. Det lyder spændende og samtidigt billigt!!

En sjov ting hernede er deres stednavne. De er meget særprægede og ofte ikke til at udtale. Dette er et vejskilt:

Udgivet i Uncategorized | Kommentarer slået fra

NZ dag 15 – 14. januar

Vi kørte i dag fra Wellington til Whakapapa Village. Det ligger i Tongariro nationalpark.

Inden fik vi dog lige gæster til morgenkaffe. En stor flok ænder med ællinger.

Selve turen var ret kedelig – mest alm. State Highway gennem farmland.
Udsigten blev dog bedre efterhånden som vi nærmede os nationalparken. Her er første blik på Mt. Ruapehu. En aktiv vulkan i området.

Og lidt jernbanebro med baggrund.

Her bor vi så i Whakapapa Holiday Park.

 

Udgivet i Uncategorized | Kommentarer slået fra

NZ dag 14 – 13. januar

I dag er så dagen hvor vi tager afsked med sydøen. Det blev til mange gode oplevelser og 2494 kørte kilometre.
Farvel sydø

På den sidste del af sejlturen stormede det så meget at man kunne læne sig op mod vinden. Noget for børnene (i alle aldre). Det var faktisk ret sjovt. Godt vi kom med så tidligt at søen ikke nåede at rejse sig.

I Wellington fandt vi en plads til camperen på Top 10 Holiday Park i Lower Hute. Derefter tog vi ind i byen. Første besøg var på national museet Te Papa.
Te Papa er et nybygget museum, hvor man har lagt vægt på at aktiverede de besøgende. Der er rigtig meget multimedie, hvor man selv kan vælge hvad man vil se. Selve museet er bygget så det er jordskælvs sikret. Man regner hernede med at Wellington mere eller mindre bliver jævnet med jorden af et jordskælv – det må gerne vente lidt.

Derefter langs havnefronten til Botanisk have. Man kommer op i haven via en Cabel Car – en skinnebus trukket af kabler.

Udsigt over Wellington fra haven og HC i botanikken.

Vi var også lige et smut omkring parlaments bygningen. Taxachaufføren vi kørte med ind, påstod at man havde drukket premierministeren fuld, hvorefter man havde besluttet at sådan skulle bygningen se ud.

Til slut var inde på en restaurant og fik en fantastisk middag. Her var både mad og service helt i top. Om det skyldes chefen, der var meget feminin, havde pirceringer flere steder i ansigtet og i øvrigt havde blåt hår, ved vi ikke. Men han havde styr på forretningen!
Kommer I forbi Wellington kan vi anbefale restaurant Hummingbee.

I morgen skal vi op i Tongariro National park området.

Udgivet i Uncategorized | Kommentarer slået fra

NZ dag 13 – 12.januar

Turen i dag går fra Abel Tasman til Picton. Vi har fået anbefalet at tage Queen Charlotte Drive fra Havelock til Picton. En lille vej langs vandet.

Vi startede dagen med regnvejr. Det klarede op i løbet af dagen og sluttede med solskin og varme.

Vandet var kommet tilbage her til morgen. Billederne er fra Abel Tasman ved ebbe og flod.

Og så var vi lige omkring lystbådehavnen fra i går, her havde de også fået fyldt op igen.

Nogle indtryk fra Queen Charlotte Drive. Vejen var så smal at det en overgang var ved at være lige rigeligt. Men udsigten…………….

Dette er så vandvejen vi skal på i morgen, hvor vi skifter til nordøen.

Udgivet i Uncategorized | 2 kommentarer

NZ dag 12 – 11. januar

Startede fra Nelson mod Abel Tasman Nationalparken kl. 7. Vi havde besluttet at vente med morgenmaden.

Undervejs kom vi forbi en lystbådehavn, hvor de havde trukket proppen op. Der var ebbe og højdeforskellen på ebbe og flod er til at se.

Morgenmaden blev indtaget ved Abel Tasman Centeret.

Formålet med turen i dag var at komme ud at sejle havkajak.
Det har længe været et ønske. I de omgivelser her måtte det være perfekt. Samtidig havde vi nul vind og blå himmel (temperaturen kom senere op på 29 grader)
Første del af turen ud til kajakkerne forgik med Water-Taxi. De har endnu mere klem på end hvalbåden i går. Til en start var det lidt mere stille – båden stod på en trailer bag en traktor.

Først instruktion og så afsted. Vi var for koncentrerede til at huske at tage billeder det første lange stykke tid. Igen – hvor er det flot.
OG hvor det fedt at sejle havkajak. Det er ikke sidste gang vi har gjort det. Turen tog 3 timer

Efter sejlturen var vi ude at gå en tur. Specielt område.

Vi kom forbi en træskulptur kunstners have – meget spændende.

Vi bor i øvrigt på denne campingplads her i Abel Tasman.

Kajakturen blev fejret med et glas champagne. Skål derhjemme!

Udgivet i Uncategorized | En kommentar

NZ dag 11 – 10. januar

Hvalsafari aflyst igen – maskinskade. Fik en ny tid et par timer senere.

Vi brugte tiden på en lille vandretur vi havde fået anbefalet. Meget smuk tur med både kæmpe tang stumper og sæler.

Kl. 10.30 Chech in YES!
Ud på katamaranen, vi er ca. 50 personer. Så derudaf med 25 knob.
Første hval spottet – “ud ud ud” bliver der sagt i højttaleren, alle myldrer ud og rigtigt – der er den. De kalder den for “Sperm Whale”. Vi ved ikke hvad den hedder på dansk, men har fået historien om hvorfor den har dette navn. Efter et stykke tid med prusten, dykker den.

Så er det “ind ind ind” i højttaleren og fuldspeed frem mod næste hval. Båden bliver sejlet som om det var en lille speedbåd, der er knald på. Vi får set 4 hvaler mere, hvilket er ok i følge besætningen.
Undervejs fik også set en flok Albatrosser. Store flotte fugle. Det er imponerende når de følger båden svævende meget tæt på havoverfladen.

Vi var i land igen kl 14. Startede med det samme mod Nelson.

Først kørte vi op langs østkysten. Pacific Coastline – det er bare flot.
Længere oppe skifte landskabet igen. Nu kørte vi ind i vinområdet. Kæmpe marker med vinstokke.
Så kom vi pludselig til et kæmpe område der var flat som en pandekage, ala Holland. Mærkeligt efter alle de bjerge. Her blev vandet ledt ind i kæmpe bassiner til saltudvinding.
Så kom vi ind i bjergene igen.

Det specielle her er at de bruger bjergsiderne til skovdyrkning. Så det er enten golde afhugge bjerge eller bjerge hvor grannerne står i lige rækker.

Efterhånden blev bjergene det rene karuseltur. Marie er lidt beklemt ind i mellem: “Der er godt nok langt ned”.

I Nelson fik vi plads på Tahuna Beach Holiday Park. Prisen var absolut ok – vi fandt senere ud af hvorfor: Lufthavnen lå lige bag pladsen :-)

Dagens billede: dessert er godt!

Udgivet i Uncategorized | 2 kommentarer

NZ dag 10 – 9. januar

Hvalsafarien aflyst. Det regner og blæser, så skipper vil ikke gå ud. Hmmm, hvad gør vi nu?
Vi beslutter at blive til i morgen, da skulle vejret være væsentligt bedre. Vi kan få en booking kl 7.45 (en halv time senere end i dag :-)   )

I Christchurch havde vi fået et tip om noget vi skulle se her i nærheden af Kaikura. Så det tog vi ud for at se.
Tippet fik vi af et ældre ægtepar, der havde inviteret os hjem på te og Christmascake. Rigtig søde mennesker, der havde været sejlere! og nu havde skiftet til camper. Herren i huset, Bruce, ville frygteligt gerne have haft lov til at planlægge vores tur – det kunne sikkert have været spændende.

Nå, tilbage til Kaikura. Vi skulle op mod nord for at se et vandfald ved Ohau Point. På turen kom vi forbi en flok surfere.

Og en en flok søløver. De så ud som om de ikke helt var kommet over nytårsaften endnu.

Vores ven, solen, var nu ved at få bugt med skyerne, dejligt.
Og her så vandfaldet, vi skulle se.
Det specielle ved stedet er at om vinteren søger sælungerne herop for at overvintre og træne. Der kan være i hundredevis af dem.

Vi kørte videre nordpå og stoppede ved en sti der førte op til nogle udkigspunkter. Tak for en klatretur. Første stop var 560 meter oppe – det gik. Andet stop nåede vi ikke. Efter en times klatren opad opgav vi – vi skulle jo også ned igen. Men det gav motion, sved på panden og høj puls. Men et billede blev det dog til.

Herefter kørte vi tilbage og nød resten af dagen med frokost (i dag med en hel øl til!), rengøring af camperen, cappuccino og gulerodskage (de dur’ bare til at lave begge dele), lidt strand OG et rigtigt varmt spabad!

Til slut – dagens billede:
Der er stadig julepynt over det hele – nyd ham her:

Udgivet i Uncategorized | 5 kommentarer